Fur Bryghus er et af landets mange mikrobryggerier, beliggende i skøn natur på limfjordsøen Fur. Bryggeriet startede i 2004, og sælger i dag deres øl i hele landet. Fur Bryghus har været en del af TEAM Rynkeby projektet fra dag 1, og vi har set det som
et stort privilegie og ære at være med i et så vigtigt projekt.
Bryggeriet besøges hvert år af ca. 45.000 der gæster bryggeriets restaurant og nyder den gode mad og øl i unikke og rustikke rammer.
Synlighed er meget afgørende for et mikrobryggeri der er beliggende på en lille ø i Limfjorden.
Det at kunne bidrage til en så god sag, har været meget afgørende, og falder godt i tråd med det vi gerne vil stå for, og går hånd i hånd med projektet her.
Vi håber at gaveæsken med de tre øl MIG, OS og DEM vil sælge godt, både hos de enkelte teams i det ganske land, og hvor det ellers bliver muligt at støtte op om den gode sag.