Historien

Da vi startede Skål for Livet – igen i år – var det ud fra en enkel tanke: 
At vi stadig kan gøre en forskel – og gøre det sammen.

Hver gaveæske fra Fur Bryghus, hver etiket og hver fortælling kan støtte nogle, der virkelig har brug for det. Gennem årene har vi oplevet hvordan design, håndværk og frivillighed kan smelte sammen til noget, der skaber værdi og bevæger mennesker.
De små videoer, som følger projektet giver historierne liv på en helt særlig måde, 
og viser menneskene bag – passionen, smilene og de øjeblikke, hvor fællesskabet mærkes.
Videoerne gør det muligt at dele stemningen, værdierne og den energi, som driver Skål for Livet – storytelling, når det er bedst.

En stor tak til alle, der gjorde Skål for Livet muligt.

Skål for Livet har sine rødder i Team Rynkeby – et projekt, som gennem tre år formåede at skabe forandring og fællesskab på tværs af hele Danmark.
Sammen lykkedes det os at sælge mere end 68.000 gaveæsker med tre specialøl – og dermed donere hele 3,4 millioner kroner til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden.

Et resultat, der kun blev muligt, fordi de rigtige mennesker fandt sammen.
Når ildsjæle, frivillige og samarbejdspartnere mødes om en fælles sag, opstår der noget helt særligt – noget, der rækker langt ud over tal og donationer.

Derfor skal der lyde en dybfølt tak til alle jer, der bidrog med tid, energi, kreativitet og troen på idéen.
Jeres engagement gjorde Skål for Livet til mere end bare et projekt – I gjorde det til et fællesskab fyldt med håb, varme og livsglæde for de familier, vi sammen har støttet.

Tak for at I var med til at skabe historien om Skål for Livet.
Sammen skabte vi noget, der vil blive husket.

Skål for Livet – og skål for jer.

Team Rynkeby samlet billede
Team Rynkeby samlet billede

I et fællesskab af frivillige, som alle arbejder for den gode sag, opstår der fra tid til anden ideer som gør en stor forskel for dem som har brug for støtte. Skål For Livet var præcist dette og samtidig et projekt der ikke blot gjorde en forskel for børn med kritisk sygdom, men formåede at samle hele Team Rynkeby. I Team Rynkeby og i frivillige velgørenhedsprojekter generelt, er det ikke nyt at sælge ting for den gode sag, men det der gør Skål For Livet til noget særligt er at Bjørn, idemanden bag projektet, i den grad har øje for at sammensætte et projekt, som gør det nemt at involvere sig i om man er køber og støtter sagen eller er deltager på et og bidrager til indsamling. Intet er overladt til tilfældigheder. En øl er ikke blot en øl, – det visuelle udtryk….etiketter kom på skoleskemaet hos Designskolen i Kolding, så de studerende kunne udfolde deres kreativitet til et projekt som vil nå ud til mange – Materialer, intromøder, hjemmeside, PR materiale og aftaler med virksomheder som kunne hjælpe med pakning & distribution. Det er mennesker som Bjørn der gør en forskel. Han inspirerer og med utrættelig energi, masser af ideer og en særlig evne til at videreformidle. Han har gennem Skål For Livet fortalt historier der særlig beskriver arbejdet som frivillig i foreløbig 3 serier MOD – Mig/Os/Dem & LEV – Livet/Eventyret/Viljen & HÅB – Huy/Håb/bagsmæk

Tag rigtig godt imod de to nye serie af Skål For Livet LEG og TAK

Tidligere landechef Team Rynkeby.  Jesper Bjerg.