Etiketterne

Etiketterne til de tre øl i serien MOD er skabt af den 23-årige designstuderende Thea Heering Surrow, der studerer på Designskolen Kolding. Theas etiketter blev udvalgt som vinder i en konkurrence udskrevet blandt de studerende.
Etiketterne har Thea tegnet i hånden efter et oplæg fra Team Rynkeby, og det har resulteret i tre smukke etiketter, der indfanger nogle af de vigtigste elementer i Team Rynkeby-projektet.
Læs mere om de tre etiketter herunder.

Øllene

MIG

MIG er en hyldest til hver og en af de seje ryttere og servicefolk, der som en del af Team Rynkeby gør en kæmpe indsats for at støtte de børn, der rammes af kritiske sygdomme samt bidrager
til den vigtige forskning. Det kræver benhård træning, mange timers arbejde og et stærkt fællesskab.
Fur Classic er en lagerøl, der ligesom rynkerne er bundsolid med masser af karakter. Den sødlige maltsmag balanceres til fulde af et blidt, men bestemt humlebid i eftersmagen.

OS

OS er en hyldest til det særlige fællesskab, der kendetegner Team Rynkeby. På tværs af alder og landegrænser er der skabt et unikt sammenhold, der bindes sammen af den enorme støtte, holdene møder. En hyldest til familien på sidelinjen, venner der hepper og alle de, der står klar med kram og støtte.
Fur Bock er brygget på tre malttyper: karamelmalt, klassisk bitterhumle og aromahumle. Tilsammen skaber de en harmoni, der minder om det fællesskab, man møder omkring.

DEM

DEM er en hyldest til indsamlingen. Til alle dem, der står i centrum for Team Rynkebys arbejde. Til de seje børn, der sammen med deres familier kæmper for at blive raske. Til de læger og forskere, der knokler for at finde nye veje til behandling. Fur Hvede er en overgæret øl af typen hvede, brygget på hele fire malttyper samt to humletyper. Resultatet er en perlende og ufiltreret øl med en farve som rav, en cremefarvet skum og en duft af frugt og banan. Lad den minde os om, at vi sammen kan vinde kampen.

KÆMPE SUCCES

Ølsalg resulterer i kæmpe check til Børnecancerfonden

Team Rynkeby har solgt hele 23.665 gaveæsker med Fur-øl. Det resulterer nu i en samlet donation på 1.253.116 kroner til Børnecancerfonden.

I knap otte uger har deltagerne på Team Rynkeby knoklet med at sælge gaveæsker med tre særlige Fur-øl, der er skabt specielt til Team Rynkeby.

Salgsarbejdet er nu formelt afsluttet, og øllene skal nu blot bringes ud til alle de mennesker, der den seneste tid har støttet den gode sag ved at købe øllene.